TILBUD OM MEDLEMSKAB

Den nye træner er landet

17 maj 2016

Kære Alle i Aarhus Golf Club

Mit navn er Steven Chad og jeg har den store fornøjelse, at starte som træner i Aarhus Golf Club d. 1.  juni 2016. Jeg er 35 år gammel, gift med Laura og sammen har vi Emma på 6 år og Elliot på 2 år. Vi bor til dagligt i Rebild syd for Aalborg.

Efter 4 dejlige erfaringsrige år hos Himmerland Golf & Spa Resort , glæder jeg mig enormt meget til at servicere Aarhus Golf Clubs medlemmer og gæster, samt være medspiller i den positive udvikling af Aarhus Golf Club sammen med resten af teamet.

Jeg kommer som sagt til, at være træner i Aarhus Golf Club, men vi er faktisk to pro´er der har planer om at slå pjalterne lidt sammen. Den anden pro er min gamle ven og AGC´s yndling, Christian Nygaard. Nygaard er jo til dagligt i Odder, hvor hans daligdag vil fortsætte som hidtil, men vi har begge ønske om at få gang i noget fælles på flere forskellige områder. F.eks. vil vi rigtig gerne på sigt  have gang i en shop i AGC, et studio med Trackman på rangen, fitting af forskellige mærker og et fælles academy. Alt dette kan naturligvis ikke ske med det samme, men de rigtige folk fra AGC er på sagen.

I har modtaget en mail, at jeg starter op d. 1. juni 2016, men min kalender til at booke lektioner åbner faktisk allerede på lørdag, imorgen d. 14. maj og jeg går i gang med undervisning fra på søndag d. 15. maj 2016. I kan booke mig  igennem Protrainer via Golfbox, sende en email eller slå på tråden, så løser vi det den vej.

Reparationer af jern og køller samt udskiftning af grips foretager jeg også, så bare sig til, så hjælper jeg med dette.

Kom endeligt til mig med eventuelle spørgsmål.

Jeg glæder mig til at se jer i klubben og lære jeg alle sammen at kende.

Ses derude, Steven Chad