Nyt fra baneudvalget, september 2017

14 sep Nyt fra baneudvalget, september 2017

Kære AGC’ere

Klubmesterskaberne er vel og vådt overstået – BU ønsker årets klubmestre tillykke.

Som altid ”peaker” sæsonen med klubmesterskaberne og når de er overstået retter BU straks blikket mod efterårets og vinterens opgaver, den fortsatte pleje samt de nye tiltag, der skal være medvirkende til at bringe vores fantastiske bane (som den beskrives så smukt i et af golfbladene) op på et endnu højere niveau.

De faste opgaver er som følger:

Teestederne skal eftersås.
Fairways skal ”verti-drænes”, eftersås og have tilført sand.
Forgreens skal eftersås.
Greens skal ”proppes” og eftersås.

Endvidere bliver der udført ”hø-slet” på udvalgte steder.

Hen over vinteren vil der også blive rodfræset og planeret i områderne langs den øvre del af 6’te fairway hvor de store popler blev fældet.

Derudover vil der blive fældet flere træer rundt på banen, både for at give bedre udsyn og luft, men også at give de tilbagestående træer bedre vækstbetingelser.

Der vil naturligvis som altid blive opsat info, i takt med at de forskellige arbejder sættes i gang. Vi beder alle være opmærksomme på og respektere de opsatte informationer, skiltninger, instruktioner og eventuelle afspærringer – de er opsat alene for at beskytte greenkeeperne, klubkammeraterne, gæsterne og jer selv!

Vi håber naturligvis at vejret arter sig i en sådan grad at alle projekterne kan gennemføres inden vinteren for alvor sætter ind.

Så er der rangen…..suk….vi er vedholdende og appellerer engang til alle……de små boldkurve hopper ikke af sig selv op i de nye og dertil indrettede træskjulere ved rangens 3 ind/udgange – derfor bedes alle sætte boldkurvene tilbage, når rangen forlades. På den måde er alle med til at optimere det generelle indtryk af vores bane.
Sikkerhed – alle bedes stille bag’en mellem måtten man slår fra og den foran, derved øges både sikkerheden og fremkommeligheden langs de der træner og dit ”værktøj” er lige ved hånden.

Et sidste suk i denne udgave af ”BU nyt” – der efterlades i stigende grad flasker og dåser rundt om på bane – vi håber at alle AGC’ere vil slutte op om at få denne uskik stoppet omgående. – på ærke Århusiansk ser det bare ”TRÆLS” ud J

Som sensommeren skrider frem og efteråret tager over, vil vinterbanen på sine steder, så småt kunne anes. Vi vil forsøge at få endnu flere af vintergreens placeret på de ”blå” teesteder og derved øge fornøjelsen ved ”vinter putning.

Vi håber på et godt og knapt så fugtigt efterår, der kan give nogle flotte og spektakulære runder – dog ser det ikke for godt ud lige p.t.

Med venlig hilsen
Baneudvalget