Turneringsbetingelser

Aarhus Golf Clubs generelle turneringsbetingelser

Turneringerne afvikles efter de til enhver tid gældende golfregler, samt de for Aarhus Golf Club til enhver tid gældende lokale regler herunder midlertidige lokale regler.
Når intet andet er oplyst, gælder nærværende betingelser for turneringer, der står opført på Aarhus Golf Clubs turneringsprogram.
Særlige betingelser for enkelte turneringer vil altid fremgå af opslaget og i Golfbox.
Aarhus Golf Clubs ordensregler og etiketteregler skal overholdes.

 

Klubbens turneringer er åbne for:
Aktive medlemmer af Aarhus Golf Club, som er i besiddelse af bagmærke, og som ikke er i nogen form for restance til klubben eller i karantæne.
Kun spillere, som har Aarhus Golf Club som hjemmeklub, kan deltage i klubmesterskaber.
Gæster kan deltage i turneringer, hvor dette fremgår af den enkelte turnerings betingelser.
Turneringssponsorer kan altid deltage i den turnering, de sponserer, hvis de opfylder Aarhus Golf Clubs regler for spilleret.

 

Handicapbegrænsning:
Turneringsudvalget fastsætter handicapgrænser for de enkelte rækker i turneringen.
Handicappet på turneringsdagen er bestemmende for, hvilken række spilleren deltager i.
Rækkeinddeling til klubturneringer:
Række          Damer                      Herrer
A                     0 – 12,1                    0 – 12,1
B                     12,2 – 23,6              12,2 – 23,6
C                     23,7 – 36                  23,7 – 36

 

Tilmelding og betaling af turneringsfee:
Turneringer åbnes sædvanligvis for tilmelding fredag kl. 16.00 ca. 2 uger før turneringen.
Tilmelding på www.golfbox.dk/.
Betaling foregår til turneringsledelse ved afhentning af scorekort på dagen. Kør gerne dankort igennem terminalen på beløbet og aflever kvitteringen til turneringslederen.
Tilmeldingsfristen fremgår af turneringsopslaget og betingelserne i Golfbox.
Ved overtegning oprettes venteliste.
Eftertilmelding accepteres ikke i klubmesterskaber. I andre turneringer afgør turnerings­ledelsen om eftertilmeldte, kan indplaceres på startlisten i tilfælde af afbud eller god plads.
Turneringsfee er normalt 50 kr.
I visse turneringer er turneringsfee forhøjet grundet spisning, velgørende formål eller lignende.

 

Startliste:
Startlisten, som indeholder deltagernavne, starttider, startsteder og startrækkefølge, opsættes normalt senest fredagen før turneringsdagen og bekendtgøres samtidig på www.golfbox.dk/.

 

Afbud:
Nødafbud efter tilmeldingsfristen er udløbet, og startlisten er offentliggjort, skal ske til turneringsledelsen.
Manglende afbud betragtes som udeblivelse.
Kontaktinformation på turneringsledelsen kan findes i turneringens betingelser på www.golfbox.dk.

 

Udeblivelse:
Ved udeblivelse uden rimelig grund eller uden at melde afbud indstiller turneringsledelsen spilleren til 2 turneringsdages karantæne.

 

Ændring af turneringsprogrammet:
Turneringsudvalget forbeholder sig ret til at ændre turneringsprogrammet i løbet af turneringsåret, hvilket vil blive offentliggjort på klubbens hjemmeside.

 

Aflysning af turnering:
Turneringsledelsen forbeholder sig til enhver tid ret til at aflyse en turnering under hensyn til banen, vejrforhold eller spillernes sikkerhed.

 

Før turneringen:
Spillerens eller holdets scorekort skal være afhentet hos turneringsledelsen senest 15 minutter – ved gunstart dog 30 min – før opgivet starttidspunktet.
Spilleren eller holdet skal være klar ved teestedet senest 5 minutter før opgivet starttid.
Spillerne skal starte på de tidspunkter og i den rækkefølge, som fremgår af startlisten.
Ved gunstart skal alle møde ved teestedet senest 5 min. før start. Har man 2. start på et hul, så skal man stadig møde samme tid som de øvrige spillere.
Ved for sent fremmøde, men ikke senere end 5 minutter efter opgivet starttid, idømmes 2 straffeslag i slagspil og tab af første hul i hulspil.
Senere ankomst medfører diskvalifikation.
I tilfælde af force majeure kan der dispenseres.
Træningsspil på banen på selve turneringsdagen er ikke tilladt – jf. golfreglerne diskvalificeres spilleren, medmindre matchformen er hulspil.

 

Under turneringen:
Angiv selv din score til markøren hul for hul.
Turneringsledelsen kan afbryde en turnering på grund af torden eller andre forhold, dette vil blive gjort ved afgivelse af et tydeligt signal. Søg i disse tilfælde straks til klubhuset for nærmere information.
Forsinkelse af spillet: Utilbørlig forsinkelse af spillet vil efter advarsel og ikke afhjulpet på efterfølgende to huller medføre 1 straffeslag (jf. regel 6-7), gentagen forseelse 2 straffeslag, herefter diskvalifikation. For hulspil gælder regel 6-7 uden ændringer.
Brug af udstyr til afstandsmåling er tilladt, men udstyret må alene kunne måle afstand.
Caddie må anvendes medmindre andet er anført i særskilte betingelser.
Mobiltelefoner og andet elektronisk udstyr må ikke være generende for medspillere. Forstyrrende adfærd kan efter advarsel fra turneringsledelsen medføre bortvisning fra turneringen.
Golfbiler eller lignende må kun bruges med særskilt tilladelse.

 

Nærmest hullet-konkurrence:
Kun bolde på green udmåles.
Afstanden måles med de udlagte målebånd fra den kant af hullet, der er nærmest bolden, til den kant af bolden, der er nærmest hullet.
Afstanden påføres de udlagte skilte, såfremt den er mindre end den senest påførte afstand.

 

Efter turneringen:
Spilleren/holdet er ansvarlig for:
Det på scorekortet anførte handicap er korrekt.

  • Den førte score er korrekt.
  • Alle tvivlsspørgsmål er afgjort inden scorekortet underskrives af såvel spiller som markør.
  • At aflevere kortet til turneringsledelsen så hurtigt som muligt.
  • Alle scorer skal være omregnet til Stablefordpoint.
  • Spillere eller hold, som ikke har afleveret scorekort senest 30 minutter efter deres rundes afslutning, kan diskvalificeres.

 

Afgørelse ved lige resultater:

  • Slagspil/Stableford: Matematisk model.
  • Hulspil: Sudden Death Play Off, turneringsledelsen anviser på hvilke huller.

 

Præmieuddeling finder sted umiddelbart efter turneringens afslutning i samarbejde med sponsor for turneringen.
Værdien af alle præmier skal overholde DGU’s til enhver tid gældende grænser for sådanne.
Præmiemodtager skal være til stede ved præmieoverrækkelsen eller have opnået dispensation herfor af turneringsledelsen.
Turneringsudvalget opfordrer alle deltagere til at overvære præmieoverrækkelsen af hensyn til vores sponsorer, men også for at styrke den sociale side af klublivet.
Spillere under 18 år må ikke modtage alkoholiske drikke som præmie, og turneringsledelsen vil sørge for alternativ præmie af samme værdi.
Spillere med handicap op til 36, der ikke har et EGA-handicap ved turneringens start, har ikke ret til at modtage præmier eller optræde på resultatlisten.

 

Turneringsledelse:
Turneringsudvalget udpeger en turneringsledelse, som forestår og har ansvaret for den praktiske forberedelse og afvikling af turneringen.
Turneringsledelsen har kompetence til at træffe afgørelser i alle spørgsmål vedrørende turneringen, medmindre turneringsudvalget har indført begrænsninger heri.
Eventuelle hjælpere tilknyttet en turnering har ingen afgørelseskompetence.
Turneringsledelsen for den enkelte turnering har det fulde ansvar for turneringens afvikling, jf. § 33 i golfreglerne.
Dette gælder ikke turneringsbetingelserne, som er fastlagt af turneringsudvalget og godkendt af bestyrelsen