TILBUD OM MEDLEMSKAB

Turneringsudvalgets beretning 2014

08 februar 2015

2014 blev et år hvor foråret kom tidligt, så AGC´s planlagte turneringer blev afviklet efter planen. Herunder er et overblik af de afviklede turneringer i Aarhus Golf Club i 2014.

 

Banens Dag og den efterfølgende 9 huls match om den grå jakke, blev afviklet lørdag den 5. april. Først blev der grundigt ryddet op på banen af rigtig mange flittige medlemmer, der efterfølgende spillede 9 hullers match om den grå jakke.
Jakken blev vundet af Charles Chanda.

 

Den 26 april afholdtes åbningsturneringen, som med 76 tilmeldte spillere, blev en flot start på sæsonen. Individuelle vindere blev i A rækken Stephan Muurmand, B rækken Jacob Kornbeck Askholm , C rækken Michael Ebert Christensen.

Spisningen efter matchen var flyttet over på MoMu, hvor vi fik lejlighed til at se det nye museum under opførelse og det var en oplevelse.

 

Lørdag den 3. maj blev 5. Maj Pokalen spillet. Den traditionsrige vandrepokal blev i år vundet af Martin Bering.

 

Lørdag den 31 maj blev der spillet Unico Vin Match med deltagelse af 48 deltagende (24 hold).

 

Fredag den 13. juni lagde Aarhus Golf Club endnu engang bane til Pink Cup. Pink Cup er en landsdækkende turnering der samler ind til Kræftens Bekæmpelse. Turneringen blev arrangeret af klubbens Pink Cup udvalg, der havde lagt et kæmpe stykke arbejde i arrangementer og fundet rigtig mange sponsorer. Dagen blev en stor succes med 95 deltagende med Stinne Thorsen som vinder i A-rækken og Ann Sophie Thorsen i B-rækken.

Torsdag den 3. juli var der Ecco open, som igen blev en kæmpe succes, og blev afviklet med 92 spillere (46 par) på banen i et fantastisk flot sommervejr.

Hul-10

Tirsdag den 22. juli afvikledes Sommerturneringen. Selvom turneringen var midt i sommerferien, var opbakningen stor og 68 spillere havde en dejlig dag på banen med efterfølgende spisning i restauranten.

 

Fredag den 8. august blev udvalgsturneringen afholdt, hvor bestyrelsen inviterer de frivillige medlemmer af klubbens udvalg, æresmedlemmer samt holdledere til en cross country turnering med efterfølgende middag. Det var en smuk solrig sommerdag og turneringen blev nydt af deltagerne.

 

Søndag den 17. august blev Super Brugsens Seniorturnering afholdt med deltagelse af 53 medlemmer, hvilket var skuffende, men da den blev afholdt på finaledagen i Himmerland var antallet ok.

 

Søndag den 24. august blev den populære invitationsturnering afviklet. I denne turnering må et medlem af Aarhus Golf Club invitere en gæst fra en anden golfklub. Turneringen var en partner turnering med 60 deltagere (30 par) på banen.

 

Søndag den 28. september blev der spillet Generationsturnering og pokalen blev vundet af Lone og Oscar Fejrskov.

 

Søndag den 5 oktober blev afslutningsturneringen afholdt med deltagelse af 32 medlemmer.

 

Torsdag den 4 december blev turneringen: Julefrokost for klubbens medlemmer afholdt med deltagelse af 30 medlemmer.

 

Efter kvalifikation i tre af klubbens matcher, tog et hold af klubbens spillere d. 13. september afsted til Ikast Golklub for at deltage i Boos Synoptik Cup landsdelsfinale. Annette Zierau, Yvonne Post, Hallbjørn Stenhaug, Henning Schousboe og Jens Erik Søndergaard sikrede Aarhus Golf Club en flot 2. plads ud af de 19 deltagende hold, og kvalificerede dermed klubben til landsfinalen.

Finalen blev spillet d 4. oktober i Skovbo Golfklub og Aarhus Golf Club blev nr. 6 af de ti deltagende hold, hvor vinderen blev Rold Skov Golfklub.

 

Klubmesterskaberne i 2014 blev igen afviklet over én weekend, med enkelte indledende runder torsdag og fredag. Den danske sommer viste sig fra sin absolut flotteste side i denne weekend, og det blev til mange spændende runder og dejlig hygge på terrassen ved klubhuset.
Præmieoverrækkelsen blev afholdt under stort festivitas og med et stort fremmøde. Golfklubben var vært med et glas mousserende vin til de, der var kommet for at hylde klubmestrene.

 

Klubmestrene år 2014:

Klubmester mænd: Martin Eskesen , runner up: Jesper Thorsøe

Klubmester damer: Stinne Thorsen , runner up: Grith Rosleff

Midage, herrer: Martin Bering , runner up: Morten Lund

Senior, Damer: Gitte Johannsen , runner up: Bodil Blom

Senior, herrer: Michael Traasdahl Møller , runner up: Hans Vorgård

Veteran, herrer: Poul Hørslev , runner up: Claus Thorsen

Begyndermester: Nicolai Zavilla, runner up: Stefan Christiansen

Juniormester 2014: Alexander Skovbo , runner up Rasmus Wildfang.

 

Vi håber på stor opbakning og tilmelding til klubmesterskaberne i 2015, og vi må specielt opfordre til, at vi igen kan få kvinder til at stille op i midage og veteraner.

I 2015 er det turneringsudvalgets ambition at fortsætte/videreudvikle den gode stemning omkring turneringerne, således at endnu flere af klubbens medlemmer opfatter det attraktivt at deltage i disse arrangementer, og der vil i 2015 komme 3 ”nye” turneringer – Sct. Hans match d. 23. juni – Pinsemorgen match kl. 6.00 d. 24. maj – NYKREDIT OPEN til fordel for prostatakræft d. 28. juli.