TILBUD OM MEDLEMSKAB

Alle divisionshold skal spille i weekenden

15 juni 2018

Lørdag morgen kl. 08:00 går starten i 3. runde i Danmarksturneringen. Århus Golf Club er rigt repræsenteret, og der er mulighed for at se vores hold spille på hjemmebane både lørdag og søndag.

Lørdag morgen kl. 08:00 tee’r vores 1.hold hos herrerne ud mod Odder Golf Klub. Det er en dyst om 1. pladsen i puljen. Både Århus og Odder har 4 point efter de 2 første kampe i maj, så det er kun scoren, der skiller holdene ad. Der bliver spænding – så kig endelig ud forbi og hep på vores herrer. De starter med 18 hullers foursome kl. 08:00 og efter frokost spilles der singler. Herrerne spiller i 2. division vest, pulje 3 – resultaterne kan følges på golf.dk

Damernes 1. hold spiller lørdag i Herning, men vender hjem til Århus søndag den 17. juni, hvor der tee’s ud søndag morgen i foursomes mod Silkeborg. Efter frokost spilles der 4 singler. Damerne er på sidstepladsen i puljen, så der bliver brug for en eller anden form for succes i weekenden. Damerne spiller i 1. division vest, pulje 2.

Seniorerne har 2 udebanekampe og spiller lørdag i Ålborg mod Ålborg og søndag i Århus Ådal mod samme. Vores seniorer fører deres pulje og resultaterne kan følges på www.golf.dk – seniorer – 1. division vest pulje 1.

Veteranernes 1. hold spiller også hjemme lørdag formiddag mod Sæby. Der tee’s ud kl.09:50. Søndag er også hjemmebanedag for veteranerne der skal spille kl. 10:10 mod Ørnehøj. Veteranerne fører puljen med 4 point med Ørnehøj på 2. pladsen. Så søndag i Århus bliver der kamp om 1. pladsen – så kig forbi og følg kampene. Også her kan resultaterne følges på www.golf.dk – veteraner 1. division, pulje 1.

Superveteranerne skal lørdag spille i Brønderslev og søndag er også superveteraner på hjemmebane i Århus mod Harre Vig – her startes der kl. 11:20 for resultater – veteraner, 1. division, pulje 1.

Af øvrige hold er Århus Golf Club repræsenteret med:

Herre 2: Spiller i 4. division pulje 6 – og skal spille på udebane både lørdag og søndag.

Resultatet kan følges her: Resultater herre 2

Herre 3: Spiller i kval rækken, pulje 23. Vores 3. hold skal spille på hjemmebane både lørdag og søndag. De er sidst i puljen og vil blive glade for opbakning J Resultat klik her:

Damernes 2. hold skal lørdag spille i Randers og søndag i Brande. Vores 2. damehold ligger på 2. pladsen i puljen, så også her er der vigtige point på spil i den kommende weekend. Se resultater her: