TILBUD OM MEDLEMSKAB

Arbejdet med vores greens

04 juli 2018

Det at vores greens er rigtig gode, og får megen ros fra alle sider, kommer ikke af sig selv – det kræver meget arbejde, som i dag den 3. juli.

Først bliver der vertidrainet, i dette tilfælde vil det sige at der bliver lavet ca. 6-9 cm dybe huller, der er ca. 1 cm i diameter. Dette gøres for at der nemmere kommer vand, ilt, næringsstoffer mm. ned til græssets rødder, ligesom det sikre at greens ikke bliver for kompakte.

 

Herefter bliver der kørt fint sand ud på greens, dette skal både ned i hullerne, men det er også med til at gøre greens mere jævne på overfladen, så bolde ruller godt og jævnt.

 

Efter topdresning bliver der eftersået med de græssorter, som vi gerne vil have i vores greens, så der ikke kommer for meget uønsket græs i greens.

 

For at sikre at sandet og græsfrøene kommer ned i de huller der blev lavet under vertidrainingen, samt for at sikre at sandet og græsfrøene bliver jævn fordelt over greens, bliver der ”måttet” ned.

Alt i alt en arbejds- og tidskrævende affære.