TILBUD OM MEDLEMSKAB

Teestedsklodserne flyttes frem

16 oktober 2015

Baneudvalget har besluttet at alle teestedes klodserne bliver flyttet helt frem på teestedet. Dette gøres for at spare størstedelen af teestedet for slitage.
Det betyder at banen blivere kortere at spille fra sort, hvid gul og blå tee.

Efteråret er kommet og vi begynder desværre at kunne se enden på sæson 2015. Vi er i den periode, hvor der er risiko for rimfrost og nattefrost. Vi forventer, at kunne holde greens spilbare frem til 1 november og håber at vejret er med os så vi også kan spille på greens ind i november. Det er dog svært at forudsige, og det afhænger af vejret, men på et tidspunkt skal vi overgå til vinterbanen. Jo længere vi kommer hen i kalenderen jo større er chancerne for at vi må skifte uden varsel. Der kan også blive enkeltdage, hvor vi kan blive nødt til at spille vinterbane, inden greens lukker for 2016. Vær derfor opmærksom på skiltningen ved klubhuset. Det vil blive besluttet om morgenen, hvorvidt der spilles til greens eller om vinterbanen er i brug for den enkelte dag

Vejrudsigten er dog fortsat pænt men for at være forberedt, vil vi iværksætte følgende tiltag:

Banen er fra 26/10 først åben for spil fra kl 9 og kan fra det tidspunkt reserveres i golfbox.

Vi henstiller at der fra nu lægges op på alle klippede arealer for at skåne græsset mest muligt.

Skiltningen ved klubhuset er gældende uanset hvordan man som spiller syntes vejret er.

Vi skal som vanligt opfordre til at passe godt på banen i en periode, hvor skader ikke læges eller kun læges i meget begrænset omfang. Følg derfor anvisningerne og husk nedslagsmærker og turfs da vi gerne skulle gå ind til sæson 2016 med så fint et udgangspunkt som overhovet muligt.

 

Venlig hilsen

BU