TILBUD OM MEDLEMSKAB

DGU´s nye retningslinjer der også gælder i Aarhus Golf Club

22 april 2020

Der er netop kommet nye retningslinjer fra myndigheder og DGU (se anbefalingerne her), derfor bliver der følgende ændringer i retningslinjerne for aktiviteterne her i klubben:

Der kan ikke længere blokeres ledige tider i en bold:
Da DGU har fjernet anbefalingen om at man kun bør spille alene, med en fra husstanden eller faste spillemakkere, er det ikke længere muligt at blokere ledige tider i en bold.
Fra mandag den 27. april og frem vil alle disse blokeringer blive fjernet fra tiderne.
Har man ønske om at spille alene vil vi anbefale at man spiller i ydertidspunkterne.

Greenfee spillere igen tilladt:
Der bliver igen åbnet for greenfee spillere fra på mandag. Der er udelukkende mulighed for at betale med mobilepay på 256 246, skriv medlemsnummer og starttid ved betalingen.

Der kan blive spillet turneringer igen:
Der bliver igen mulighed for at spille turneringer med løbende start, her følger vi de anbefalinger der er kommet fra DGU, og fremgangsmåden vil fremgå ved de enkelte turneringer.

Banetoilettet åbner igen:
Banetoilettet åbner igen fra torsdag den 23. april. Der er opsat håndsprit udenfor bygningen, så man kan spritte af både før og efter besøget.
Banetoilettet bliver rengjort af vore rengøringsfirma tirsdag, torsdag og lørdag.
Da vi er mange der skal bruge toilettet opfordre vi til at alle brugere er med til at holde det rent og ordentlig.

Følgende er gældende for Aarhus Golf Club:
Samtlige indendørsfaciliteter er lukket og der er ingen adgang til: omklædningsrum, toiletter, proshop, kontor, bar, restaurant (bortset fra Take Away) og indendørs træningslokale.
Vi har bemærket at toiletterne har været benyttet af medlemmer, dette skal ophøre straks.

 

Da der stadig er mange spillere på banen, er det vigtigt at alle er med til at holde tempoet oppe, og sørge for at spillet glider og at vi alle passer på banen.

Opdager du at anbefalinger og retningslinjer ikke bliver fulgt, må du gerne gøre opmærksom på dette med et smil.

Pas fortsat på hinanden og på jer selv – og på vores medarbejdere. Overhold alle anbefalinger fra myndighederne og fra klubben, så vi kan holde banen åben uden at skulle kontrollere og indskærpe og regulere yderligere.