TILBUD OM MEDLEMSKAB

Golfskole

I uge 25 (17. – 21. juni) og 27 (1. – 5. juli) i 2019 arrangerer Aarhus Golf Club, i samarbejde med Konferencestedet, golfskoler for golfentusiaster, hvor der er fokus på golf, træning og ikke mindst socialt samvær med andre golfspillere.
Dit handicap skal være 54 eller lavere.
Ved for få tilmeldinger aflyses kurset.

Konferencestedet er nabo til Aarhus Golf Klub, hvilket gør transporten mellem golfbanen og skolen meget overkommelig. Konferencestedet som laver efteruddannelse og andre aktiviteter, har til huse i Handelsfagskolen, der uddanner elever inden for detailhandel. Skolen og golfbanen ligger i et naturskønt område højt placeret i Skåde bakker med udsigt udover Aarhus Bugten.

Du kommer til at spille 5 runder golf på tre forskellige baner i Aarhusområdet.

Golftræningen
Århus Golf Clubs trænere Steven Chad og Jens Meto står for golflektionerne.  Man bliver inddelt i grupper af 7-10 pers, hvor undervisningen bliver delt op i følgende områder: lange spil, indspil og chipping, bunker og putning.  Begge trænere har stor erfaring i at undervise uanset hvilket niveau du befinder dig på.

 

Banerne
Der spilles 3 gange på den smukke højtbeliggende Arhus Golf Clubs bane, som ligger i let kuperet terræn. Derudover besøger vi den Aarhus Aadal og Mollerup Golf Cub som begge ligger inden for en halv times kørsel fra Handelsfagskolen. Vi kører til og fra banerne i egne biler!

 

Indkvartering og kost
Kost og logi foregår på Handelsfagskolen. Skolen råder over 110 dobbeltværelser med eget bad og toilet. Morgenmad og aftensmad indtages i skolens kantine. Man bor i dejlige dobbeltværelser med eget toilet og bad. Der er gå afstand til golfbanen. (600 m) Golfbags kan opmagasineres på Århus Golf Club.
Du kan her læse mere om konferencestedet her: https://sites.google.com/konferencestedet.dk/root

Faciliteter
Der er bla mulighed for at leje cykler og benytte sig af den gode beliggenhed ved skov og tæt på strand. Derudover rummer skolen diverse opholdsrum med tv, en bar og tøjvask faciliteter.

Aftenarrangementer
Om aftenen vil der være vil der være forskellige indslag/arrangementer. Tirsdag aften vil der være et foredrag. Onsdag aften er der bla udflugt til Moesgaard museum.
På festaftenen torsdag vil der være levende musik i baren.

Program
Dagene vil typisk starte med morgenmad på skolen hvorefter man går over til golfbanen. Herefter vil man modtage undervisning om formiddagen og senere spise frokost på skolen. Om eftermiddagen spilles der 18 huller. Der vil være to dage hvor vi henholdsvis tager til Aarhus Aadal og Mollerup Golf Club og spiller 18 huller. (Dette vil fremgå af ugeprogrammet, der bliver offentgjort senere)

Priser
Pris pr. deltager: kr. 5.200,-
Enkeltværelse tillæg: kr. 700,-

Tilmeldning
Tilmeldingen foretages på mail til info@aarhusgolf.dk. Mailen skal indeholde dit DGU-nummer, navn, handicap samt hvilken uge du ønsker at deltage i.
Tilmeldingen er først gældende ved bekræftet betaling af depositum på kr. 2.500,- på konto 3627 1502948 i Danske Bank, i kommentarfeltet oplyses “Golfskole” og dit navn.
Tilmelding foregår efter “først til mølle” princippet, da den maksimalt er plads til 40 deltagere pr. uge.
I tilfælde af aflysning på grund af for lille deltagerantal, tilbagebetales det indbetalte depositum.