TILBUD OM MEDLEMSKAB

Greens på banen lige pt.

04 maj 2023

Kære spiller

Som i sikkert har opdaget er vores greens blevet bedre den sidste tid, uden at de er blevet helt jævne endnu. Dette er der flere årsager til:

Den propning der blev foretaget i efteråret, for at tilføre drænsand giver fortsat ujævnheder. Dette sammenholdt med det meget kolde forår gør at græsset ikke er vokset helt sammen endnu, og derfor ikke dækker det topdresningsmateriale der blev spredt ud i efteråret. De græsser vi gerne vil have til at dominere i vores greens vokser generelt først ved jordtemperaturer på over 7 grader og en gennemsnits dagtemperatur på over 15 grader, og der er vi lige knapt endnu.

Det at græsset ikke vokser ret meget endnu, gør også at skaderne efter vinterens svampeangreb ikke er vokset helt sammen endnu.

Vi har vandet greens den sidste uge, men vi er gået fra en situation med en meget våd bane der ikke kunne køres på for ca. 3 uger siden, til en bane hvor tørkeindekset nu er på 6-7.

Greenkeeperne har gjort hvad der er muligt fra deres side, men disse tiltag vil først få effekt, når der kommer vækst i græsset, og det kræver lidt bedre temperaturer, også om natten.