TILBUD OM MEDLEMSKAB

Kom hvis du er rask og medbring håndsprit

18 maj 2020

Generelt gælder:
• Kom ikke hvis du er syg.
• Husk at medbringe håndsprit og brug den flittigt når du rører ved fællesredskaber.
• Hold minimum 1 meters afstand til andre golfspillere.
• Restauranten og shoppen er åben og følger myndighedernes restriktioner.
• Øvrige indendørsfaciliteter er lukket: Omklædningsrum, Members Lounge og indendørs træningslokale. Kontorerne er lukket for personlig betjening.
• Benyttelse af bagrum skal ske med opmærksomhed på at holde afstand.

Spil på banen:
• Husk at medbringe håndsprit og brug den flittigt når du rører ved de flag, river og boldvaskere der nu er på banen.
• Det er ikke muligt at udskrive scorekort, der ligger dog tomme scorekort ved indgangen.
• Man kan ikke bekræfte tiden på touchscreen. Tiden kan bekræftes på Golfbox appen.
• Der kan udelukkende startes fra hul 1, bortset fra spillere der kun ønsker at spille 9 huller, der kan starte fra hul 10 i tidsrummet 7.00-8.30.
• Hold minimum 1 meters afstand til andre golfspillere.
• Husk at følge med bolden der er foran, ellers luk igennem og hold afstand når man går igennem.


Buggies og trolleys kan igen lejes med følgende restriktioner:

• Husk at medbringe håndsprit og brug den til at afspritte buggies og trolleys før, under og efter brug.
• Buggies bestilles pr. mail til info@aarhusgolf.dk og bestillingen er først gældende når der er kommet et svar fra kontoret.
• Nøgler til buggies afhentes i kuverter i Unico.
• Husk at stille buggies og trolleys på plads efter brug.


Træningsfaciliteter:

På grund af muligheder for opdelinger af træningsfaciliteterne, bliver der nu igen god plads, derfor er der ikke længere tidsbestilling til brug af træningsfaciliteter.

Drivingrange er nu opdelt i 2 områder med hver 10 måtter.
Der er følgende restriktioner på Drivingrange:
• Husk at medbringe håndsprit og brug den flittigt når du rører ved boldmaskinen, bolde og boldkurve.
• Ved gruppetræning er de 10 måtter længst til højre på drivingrange samt skuret er forbeholdt trænerne.
• De ledige måtter kan benyttes til træning og opvarmning.
• Hold minimum 1 meters afstand til andre golfspillere.
• Betjen boldautomaten med kølle eller handske.
• Bær boldspanden med handske. Boldspanden skal stilles på plads i de beholdere der står ved indgangene efter brug.
• Ud over ovennævnte er det ikke tilladt at opholde sig på Drivingrange.

Puttinggreen er ligeledes opdelt i 2 områder, et nærmest klubhus og et nærmest Drivingrange.
Der er følgende restriktioner på Puttinggreen:
• Husk at medbringe håndsprit og brug den flittigt når du rører ved flagene.
• Ved gruppetræning er området nærmest Drivingrange forbeholdt trænerne.
• Hold minimum 1 meters afstand til andre golfspillere.
• Max antal spillere på puttinggreen er 10 på hvert område. Ud over ovennævnte er det ikke tilladt at opholde sig ved Puttinggreen.

Indspilsområdet er også opdelt i to områder, et ved hver green.
Der er følgende restriktioner på indspilsområdet:
• Husk at medbringe håndsprit og brug den flittigt når du rører ved flag og river.
• Hver indspilsgreen kan benyttes af optil 10 spillere.
• Hold minimum 1 meters afstand til andre golfspillere.
• Ved gruppetræning er den indspilsgreen længst fra klubhuset forbeholdt trænerne.
• Max antal spillere på indspilsområdet er 10 på hvert område. Ud over ovennævnte er det ikke tilladt at opholde sig på området.
• Der spilles kun med egne bolde.

Restaurant Unico har åbnet for serveringen og glæder sig til at tage imod gæster igen.
Som noget nyt kan nævnes ”morgengolferen” til dig der lige skal have morgenkaffen og et rundstykke med på banen, samt at der kan købes brød hele ugen fra kl. 8.00. Du kan læse mere om alt det der sker i unico på deres hjemmeside: https://www.restaurantunico.dk/
Myndighedernes restriktioner gør at der kun kan være 25 personer i caféen ad gangen, men når vejret tillader det, er der jo plads på terrassen.

Klubhuset er stadig lukket for adgang, undtaget for at benytte toiletter og hente et scorekort. Der er stadig ikke personlig betjening af Peter og Marianne, kontoret kan dog kontaktes på mail på info@aarhusgolf.dk