TILBUD OM MEDLEMSKAB

Nyt fra chefgreenkeeperen marts 2017

09 marts 2017

I de sidste par måneder har vi haft fokus på beplantningen på banen. Vi har tyndet kraftigt i træer og buske for at skabe lys og luft til greens og teesteder. I den forbindelse har der være god frivillig hjælp bland andet til opsamling af grene og kviste, tak for det gode arbejde.
Lys og luft er nogle at de vigtigste elementer for at få en god græsvækst. Så alt arbejdet er gjort med henblik på at forbedre spilleforholdene.

Mht. åbning af sommer greens, er det vejr og vind samt vores faglige vurdering der er afgørende herfor. Grundet de skiftende temperaturer bliver græsplanten afhærdet, og dermed mindre modstandsdygtig for fysisk stress dvs. spil. Det stress kan sænke græssets vækst, så det kommer senere i gang, selvom temperaturerne er til stede. Hvis vi er uheldige kan det også fremprovokere et svampeangreb.

Greens står godt årstiden taget i betragtning, og der er kun ganske få pletter. Det vil være en unødvendig risiko at tage, ved at åbne for tidligt, nu da vi er nået så langt. Nu må vi blot håbe på noget stabilt vejr uden nedbør og gerne højere temperaturer, så sæsonen kan komme i gang.

I vil løbende blive orienteret om banens status, og så snart det er muligt vil vi komme med en vejledende åbnings dato.

Vi kan her i klubben også sige velkommen til Casper.

Vi har indgået en aftale med Casper Nygaard Eriksen, om at komme i lære som greenkeeper elev.
Hans læretid løber frem til udgangen af oktober 2019, hvor han afslutter med en svendeprøve. Greenkeeper uddannelsen er en godkendt EUD uddannelse på niveau med en tømre og mure uddannelse.
Casper er faglært elektriker og el installatør, hvilket er kompetencer som vi helt sikkert vil få glæde af i fremtiden. Desuden spiller Casper divisions golf i Odder med en hcp på 5,8, så han har en stor forståelse for spillet på banen, og de krav spilleren stiller til banen.

Vi ser meget frem til samarbejdet.

Med venlig hilsen
Kim