TILBUD OM MEDLEMSKAB

Opdatering på banestatus

05 april 2019

Fredag d. 29 åbnede vi op for sommergreens. Der er dog en lille bøn fra os greenkeepere til jer som medlemmer og gæster. Jo bedre i er med til at passe på banen og især greens, jo bedre kan vi lave dem til jer. Her tænker vi især på at i husker at rette nedslagsmærker op, derudover er det også vigtigt at i husker ikke at trække vogne mellem bunkere og greens.

Da vejret ikke helt har artet sig som vi havde håbet på her den sidste måneds tid, har vi haft nogle udfordringer med at komme ud på anlægget og udføre det arbejde vi havde ønsket. Dette betyder at der i den kommende periode må forventes at vi arbejder en del både på og omkring greens. Husk på når i ser os derude, at vi faktisk gør alt hvad vi kan for at i får så gode forhold som vi overhovedet kan give jer, så hav venligst lidt tålmodighed med os. Vi er klar over at der fra start vil komme et stort tryk på banen og vi skal nok gøre vores for at minimere scenerne så meget vi kan.

I efteråret 2018 kørte vi en stor verti drain maskine hen over vores greens i et håb om at den kunne prikke hul på et lag i jorden ca. 20 cm. nede. Problemet med det lag var at der på flere af vores greens stod både små og store vandpytter ved bare små regnmængder. Missionen er lykkedes og der har igennem alt regnvejret de sidste uger (og gennem hele vinteren) ikke lagt vand nogen steder på greens. Dog har det gjort at der på nuværende tidspunkt her i opstarten er lidt ujævne greens. Men som sagt gør vi alt hvad vi kan for at få dem jævne igen hurtigst muligt. Og der vil derfor i starten være lidt sand på dem.

Ligeledes p.g.a. vejret er der ikke endnu mulighed for at åbne op for buggykørsel på banen. Vi vurderer dagligt for hvornår vi kan gøre det.

Med venlig hilsen
Greenkeeperne.
Casper