TILBUD OM MEDLEMSKAB

Tak til alle klubbens frivillige

01 oktober 2020

Da klubbens frivilligturnering, hvor vi jo normalt fejrer og takker alle klubbens frivillige, er blevet udskudt, og formentlig først vil kunne afholdes i 2021, vil bestyrelsen gerne her takke alle de frivillige for det store arbejde der gøres på mange områder.

Det gælder uanset om det er deltagelse i udvalg eller det er ved store eller små projekter eller enkeltstående opgaver.

 

Vi har tidligere år kåret ”årets frivillige”, i år er der mange der har gjort en speciel stor indsats som fortjener en særlig opmærksomhed:

Troels Vinter Møller der har ydet en meget stor indsats i forbindelse renovering af køkken.

Thomas Tønder for i hele sæsonen som frivillig at have påtaget sig træning af begyndere/juniorer i samarbejde med trænerteamet.

Malerholdet ledet af Ejlert Bøndergaard har i dette efterår renset og malet alle greenkeeper bygningerne.

Juniorudvalget har ydet en stor indsats med at skabe aktiviteter så det igen er sjovt at være junior i Aarhus Golf Club.

Begynderudvalget med Solveig Madsen i spidsen har igennem hele sæsonen budt vores mange prøvemedlemmer og nybegyndere velkommen i klubben.

Til alle disse er der en speciel erkendtlighed, som man efter aftale kan hente på klubbens kontor.

 

Med venlig hilsen

Aarhus Golf Club