TILBUD OM MEDLEMSKAB

Vores Chefgreenkeeper Ray Hamper stopper.

05 september 2019

Ray Hamper, der har været ansat som chefgreenkeeper siden 1. maj 2019, stopper nu med at arbejde for os.

Den lange afstand til familien og ændrede planer for familiens fremtid har blandt meget andet betydet, at arbejdet hos os ikke er blevet den succes, som vi alle håbede og troede på.

Det er rigtigt ærgerligt for Aarhus Golf Club og også en rigtig svær situation for både Ray og medarbejderne i greenkeepergruppen, men sådan må det nu være.

Ray stopper med øjeblikkelig virkning og i den kommende tid vil greenkeeperne stå for banens vedligehold, medens vi arbejder på at få ansat en ny chef.

Vi ønsker Ray alt godt fremover og er sikre på, at vores dygtige greenkeepere vil gøre deres yderste for, at banen fortsat er velvedligeholdt.

 

For bestyrelsen
Claus Holm Christensen, formand.