TILBUD OM MEDLEMSKAB

Yderligere tillykke til SuperVeteranerne

08 september 2016

SuperVeteranerne fra AGC er i Regionsfinalen!

Fredag den 2 september mødte vi SuperVeteranerne fra Skive. Hjørring Golf Klub var valgt som neutral bane, og med nogen spænding så vi frem til at møde Skive på en bane, som kun en enkelt af os havde prøvet før.

Vi vandt over Skive – ikke en stor sejr, men i fravær af vor 1. og 2. herresinglen var det flot af 2 debutanter at stille op, og sammen med den nærmest uovervindelige Kirsten Møller at sikre os sejren

Vi har spillet os frem til Regionsfinalen, som afvikles på fredag på Holmsland Klit Golfklub. Vi ser frem til at møde at møde Odense, som møder frem med nogen garvede spillere.

Det bliver en match, hvor vi skal finde det bedste spil frem for at kunne trække os tilbage som vindere.

Under alle omstændigheder er det flotte resultater, der indtil nu er opnået – så flotte, at vi lige nu er blandt Danmarks 4 bedste  hold i den nye Veteran Super række . Det skal fejres, skal det!
Nævnes skal også,at Aarhus  Golf Club nu med 1’divisionshold i Senior, Veteran og SuperVeteran rækken,er Danmarks stærkeste Senior og Veteranklub. Vi er enige om,at når der i fremtiden oprettes et hold for 80 årige “Super Duper Veteran”,hugger vi til igen.

Venlig hilsen
Laust Aaen