TILBUD OM MEDLEMSKAB

Afslutning på begyndersæsonen – Årets begyndermester

27 september 2024

Den 26. september, på en af årets mest regnfulde dage, satte vi punktum for årets begyndersæson.

Ingen af de tilmeldte blev hjemme på grund af regnen og alle gennemførte dagens 2 turneringer.

Vi har haft 110 prøvemedlemmer i år og 77 er nu medlemmer af klubben.

Vi ønsker alle velkomne og håber, at alle får nogle gode oplevelser i vores klub.

Tag godt imod de nye medlemmer, når I møder dem rundt på banen – og vis dem golfspillets imødekommenhed og etikette.

Der har været rigtig mange frivillige involverede i årets indsats, både som mentorer for en, to, tre eller flere spillere og som hjælpere ved torsdags- og søndagsturneringerne hen over sæsonen.

Det er rigtig dejligt at møde den opbakning, og det ville ikke være muligt at gennemføre begynderforløb uden alle de frivillige. Så tak for det og på gensyn næste år.

Tak også til vore sponsorer fra Sydbank, Aura og BKI-kaffe. Det er altid dejligt med ekstra præmier til begynderne.

Årets begyndermester:

Årets begyndermester blev Buster Lambæk Henriksen og runner up, med samme pointtal, blev Jeppe Maegaard.

Desværre fik vi ikke et billede af de våde mestre – men vi ønsker hjertelig tillykke til begge.

Tak for i år og på gensyn til næste år.

Begynderudvalget