Bliv greenkeeperelev hos Aarhus Golf Club i 2026
Bliv greenkeeperelev hos Aarhus Golf Club i 2026
Drømmer du om et arbejde under åben himmel, hvor ingen dage er ens? Kan du lide fysisk arbejde, maskiner og at se konkrete resultater af dit arbejde hver dag? Så er greenkeeperuddannelsen hos Aarhus Golf Club måske dit næste skridt.
Aarhus Golf Club er Danmarks 6. ældste golfklub og ligger naturskønt – kun 10 minutters kørsel fra Aarhus centrum og Moesgaard Strand. Banen er en smuk og udfordrende parkbane, par 72, med markante højdeforskelle og høje krav til pleje og kvalitet.
Her bliver du en del af et professionelt greenkeeperteam, der arbejder målrettet med både daglig banedrift og spændende udviklingsprojekter.
Hvad sker der i AGC:
I 2023 udarbejdede golf banearkitekt Phillip Spogard en masterplan over banen.
Primo 2025 påbegynder vi renoveringsarbejdet, hvor vores putting green og chipping område blev renoveret fra bunden, samt udvidelse af vores driving range og etablering af et overdækket udslags bygning med pro kontor. De projekter stod klar i udgangen af august 2025.
I efteråret 2026 vil vi påbegynde fase 1 i renoveringsarbejdet af nye bunkers på banen. Renoveringsarbejde vil blive udført i flere faser.
Vores bane plejes pesticidfri, så vi har stor fokus på den kulturelle pleje af banen i forhold til ukrudt, skadedyr og svampesygdomme.
Vi forventer, at du:
• Er indstillet på tidlige mødetider på hverdage samt weekendarbejde
• Er mødestabil og fleksibel med et positivt mindset
• Optræder venligt og imødekommende over for kollegaer, medlemmer og gæster
• Har kendskab til golf (ikke et krav, men vi ser gerne, at du begynder at spille)
• Har B-kørekort eller traktorkørekort (TM)
• Har ren straffeattest
Vi tilbyder:
• Professionelle og engagerede kollegaer
• Mulighed for at lære greenkeeperfaget fra bunden
• Oplæring i brug af alle vores maskiner
• At blive en aktiv del af klubbens renoveringsprojekter
Tiltrædelse:
Primo marts 2026 eller efter aftale.
Ansøgningsfrist:
Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning snarest.
Ansøgning:
Send din ansøgning og CV i et vedhæftet dokument til kijo@aarhusgolf.dk Har du yderlig spørgsmål er du meget velkommen til at rette henvendelse til Course Manager Kim Johnsen på tlf. 26135723.