TILBUD OM MEDLEMSKAB

Slagprøverne

I Aarhus Golf Club tager vores slagprøver udgangspunkt i, at man skal have en god mulighed for, at spille såvel vores bane som andre baner, når man har bestået prøverne.

Obligatoriske slagprøver

Slagprøve 1:
Lange slag, hvor bolden 8 ud af 10 gange skal kunne flyve minimum 80 m for herrer og 60 m for damer.
Der er såvel på vores bane som på andre baner flere steder, hvor der er lidt langt fra teestedet til fairway, og hvor det stykker der er fra teestedet til fairway kan bestå enten af tyk rough eller en sø. Derfor er det nødvendigt at kunne slå bolden så den flyver et godt stykke vej.
Den må selvfølgelig meget gerne flyve i den retning som sigter i.

Slagprøve 2:
Lange puts fra ca. 10 m, hvor bolden 6 ud af 10 gange skal i hul på 2 putts.

Slagprøve 3:
Chip (flade indspil) fra ca. 15 m og ca. 3 m fra kanten af green, hvor bolden 8 ud af 10 gange skal indenfor en radius på 3 m fra hullet.
Det er ikke altid at man rammer greenen, når man slår ind imod den, derfor er det vigtigt at kunne lave dette chip, så man ikke skal putte for mange gange bagefter.

Slagprøve 4:
Pitch (høje indspil) fra 15-20 m fra hullet over en bunker, hvor bolden 6 ud af 10 gange skal over bunkeren.
Nogle af de indspil man skal spille, er enten over en bunker, et vandløb eller en lille sø, så derfor skal man kunne lave dette høje indspil.

Slagprøve 5:
Bunkerslag, hvor bolden 6 ud af 10 bolde skal op af bunkeren i første slag.
Nogen af de slag der ikke rammer green, havner i en bunker så derfor skal man kunne slå bunkerslag for at komme videre.

Slagprøve 6:
Korte puts fra ca. 1 m, hvor 8 ud af 10 bolde skal i hul.
Når man kan få bolden  hul fra ca. 1 m, giver det meget ro til de slag som skal slås op mod greenen.