TILBUD OM MEDLEMSKAB

De bare pletter på greens reduceres dag for dag

12 maj 2020

Mange spillere ærgrer sig i øjeblikket over at det perfekte put lige brækker af, da det møder et lille hul på vej til det hul hvori flaget er placeret.

Vi har brug for at temperaturen om natten minimum ligger på 6 grader, for at væksten ikke går i stå. Græsset gror i øjeblikket kun 7-9 timer i døgnet, så det tager sin tid før hullerne på greens er vokset sammen.

Der er flere faktorer der har gjort at vi står med greens der ikke er i den vanlige høje standard, som vi efterhånden er vandt til i Aarhus Golf Club.

Godt hærdede planter kan tåle vinterstress, men når vi så får en varm og våd vinter der indimellem indeholder nattefrost, starter afhærdningen tidligere og græsset bliver så at sige narret til at tro at foråret er kommet.

Vores blivende græs på greens er krybende hvene, men en golfgreen kan ikke undgå at have en større eller mindre indvandring af ukrudtsgræs, som hedder enårigt rapgræs.


Vi fik i februar 2019 Antraknose, som er en svamp der netop angriber den enårige rapgræs, udrydder denne, og efterlader bare områder.


I oktober/november 2019 blussede denne svamp op igen med nye pletter til følge.

Status lige nu: Det er disse pletter der er ved at vokse sammen nu. Som det ses på det næste billede er græsset godt på vej

Fra onsdag den 13/5 melder DMI er det er slut med de lave nattetemperaturer. Derefter regner vi med at der går 8-10 dage, så er 95% af pletterne på greens er vokset sammen. Puttinggreenen hvor belastningen er flere hundrede procent større har formentligt brug for lidt mere tid.

Med venlig hilsen og med håb om en rigtigt varm sommer til både greens og spillerne.
Baneudvalget