TILBUD OM MEDLEMSKAB

Velkommen til vore jubilæumsgæster

15 juli 2016

Velkommen til vores jubilæumsuge – både til greenfeegæster og til klubmedlemmer.

Kom gerne i god tid, for der er trængsel på banen. Når du kommer fra syd skal du dreje ind af Sandmosevej og hvis du kommer fra nord, skal du dreje ind ad Emiliedals vej og op ad Ny Moesgaard vej.

Du checker ind i “klubhus/restaurantbygningen” og kan betale med kort, kontanter eller mobile pay.

Restauranten åbner klokken 11.00 i hverdagene og klokken 11.30 i week-enden. I hverdagene kan du købe en kop kaffe i sekretariatet fra morgenstunden.

Der vil være særlige servicemedarbejdere i klubben hele denne uge, iklædt gule veste. De kan hjælpe med stort set alt og kører også baneservice i løbet af dagen.

Som sagt er banen helt belagt, så for at gøre dagen til en god oplevelse for alle er det vigtigt, at holde et godt tempo eller at lukke igennem. Greenkeeperne er på banen, så den kan holde sit høje plejeniveau – pas godt på dem, slå ikke til bolden før de vinker jer frem.

Vi glæder os til at se jer og ønsker jer en rigtig god dag.

Jubilæumskomiteen.